Corona Kor

I disse corona-tider, hvor vi alle er hjemme, enten alene eller sammen med vores familie eller partner, så er det sundt for sjælen at synge lidt.
Det er altid sundt at synge, men nu her under corona er det ekstra sundt, tror jeg 😉 Når du synger, så danner din hjerne nemlig dopamin og oxytocin, som er to belønnings- og nydelseshormoner, som er med til at få dig til at føle glæde og lykke.

Jeg håber derfor, at du har lyst til at være med i mit digitale corona kor?

Sådan gør du

Det du skal gøre er, at lære sangen ved hjælp af det samlede track, jeg har lavet, og teksten, der ligger her.


Det er mig, der synger alle stemmerne, så det lyder en lille smule mekanisk, fordi, det er min stemme, der går igen så mange gange.

mastertrack

Når du kan sangen, så skal du finde ud af, hvilken en af korstemmerne, der passer bedst til din stemme.
Derefter klikker du på øvefilen for enten over-, melodi- eller understemme, og øver så til den fil, hvor jeg med min stemme hjælper dig.

overstemme
melodistemme
understemme

Når du kan din stemme, så klikker du på filen, der hedder klaverfilen, og så øver du din stemme – uden min hjælp – og når du kan det, så tager du din telefon eller ipad og laver en lille video, hvor du synger din stemme til klaverfilen, som du derefter sender til mig.
Du må gerne indsynge din stemme med hørebøffer på, så der ikke kommer klaver med på den fil, du sender til mig.

klavertrack

Du må gerne lave 1 video med din stemme inden solostykket (den lange pause i midten) og 1 video fra broen og ud. Broen er der, hvor teksten lyder: “It’s time now to sing out..”
Så bliver videoerne nemlig ikke for store.

Videoerne kan du sende til mig enten via wetransfer.com. Det er gratis, og du uploader bare filen og skriver min mailadresse stineliebman@gmail.com som modtager. og din egen mail som afsender. Eller du kan lægge din video op på min facebookside her:
https://www.facebook.com/StineLiebmanMusic/


Så klipper jeg videoerne og stemmerne sammen, så vi tilsidst får et digitalt kor 🙂

I 3. og 4. vers er der nogle solostykker, altså, hvor der kun er 1 sanger, der synger. Hvis du har lyst til at byde ind på noget af det, så send en seperat video, kun med solostykket og klaver til, og det samme gælder det impro-stykke, der er til sidst i sangen, hvor en stemme improviserer indover koret, ligesom jeg gør til sidst på det samlede track.

Hvis du har lyst til at byde ind med det, så lav en video mere, hvor du improviserer over det sidste B-stykke.

Jeg håber rigtig meget, at du har lyst til at synge med.

Hvis du har brug for en node til stemmerne, så ligger de her:

Hav det godt og pas på dig derude <3