Ny EP

Jeg har udgivet min første EP under navnet LiebLiga. Den består af 4 singler og nummer 4 er lige rundt om hjørnet klar til release.

LiebLiga navnet opstod for nogle år siden på en tur til Grækenland. Jeg skulle spille mit første job med min egen musik på en festival i Ribe og skulle på den ferie have alt presse kit klar. Og det indebar jo også et navn.

Jeg skulle spille med fire super fede musikere, så jeg ville gerne have et navn, der var lidt band-agtigt og derfor kom jeg på Liga (dette var altså før, det nu kendte danske band Liga) og for så at understrege, at det var min musik og mit projekt, så blev det til LiebLiga efter mit efternavn Liebman.

Jeg har siden dengang spillet en masse koncerter med LiebLiga, det blev blandt andet til end tourné rundt i Danmark for udsatte borgere i forbindelse med mit bachelor projekt på konservatoriet. Jeg har også spillet på Musik i Lejet festival i Tisvilde og på kærlighedsscenen på Ringsted Festival. Derudover har jeg spillet på diverse spillesteder som eksempelvis Tobakken i Esbjerg og Viften i Rødovre.

Men det er først nu her mange år siden den spæde start, at jeg får udgivet min første EP. Jeg har selv udgivet den via den digitale tjeneste Digidi og jeg er meget glad og stolt af resultatet og især taknemmelig for de dygtige og dejligere musikere, der har bidraget til at gøre musikken helt unik.

cover closing time LiebLiga EP
LiebLiga Closing Time Cover

Musikerne på EP’en er:

Henrik Holst Hansen – Trommer

Asger Thomsen – Bas

Søren Nielsen – Guitar

Keys – Christoffer Jespersen

Hammond – Anders Haahr

Vokal & kor – Stine Liebman

Pladen er mixet & mastereret af Troels Alsted

Du kan lytte til min EP her:

Jeg har de sidste par år ikke fået spillet så mange koncerter med LiebLiga, desværre. Det skyldes nok mest små børn og den travlhed, der hører dertil. Jeg har dog spillet masser af jobs både med mine coverbands og med Pink Floyd Project. Men nu håber jeg på en masse LiebLigakoncerter, i den nærmeste fremtid.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.