You’re not there

I sommeren 1998 døde min far pludseligt fra den ene dag til den anden af et aneurisme, som er en blodåre udposning. Det var midt under min studentereksamen og jeg havde læseferie. Min far og jeg var i sommerhus, og vi havde spillet tennis om morgenen og gået tur med vores hund Molly og så tog han på arbejde og kom aldrig hjem igen 🙁

I sommer i år var det 20 år siden han døde. Jeg savner ham stadig rigtig meget, og er ked af og ærgerlig over, at han ikke har mødt mine børn og min mand og min brors børn og kæreste.

Han havde fødselsdag den 31. juli og i år på hans fødselsdag sent om aftenen, mens hele huset sov indspillede jeg forsigtigt dette cover af Lukas Graham’s You’re Not There, som jeg synes er en rigtig fin sang, der egentlig også meget beskrivende fortæller, hvordan jeg stadig har det efter 20 år uden min søde, skøre, bløde dejlige farmand <3

 

 

4 kommentarer Tilføj dine
  1. Kæreste Stine,
    Til November er det 10 år siden min far døde!
    “You’re not there” gets me every time!
    Jeg føler med dig og dybt! For hulen hvor jeg også savner min far. Og ville jeg ønske han kunne se! Så noget i mig vælger at tro på, at han følger med oppefra.
    Lige pt. er jeg i Grønland og arbejde, hvor han også tilbragte 7 år da han var på min alder.
    Jeg føler en stærk forbindelse til ham og lærer vildt meget om ham og ikke mindst mig selv heroppe.
    De lever heldigvis videre i vores minder og tanker til dem! <3
    Tak for det rørende cover – og ikke mindst for sangen til hans begravelse!
    Du sang nemlig "Er der nogen i himlen" i kirken, da jeg sagde farvel til min far <3 og det var fantastisk rørende og smukt. Du har den dejligste stemme <3

    1. Kære Anette,
      Tak for din søde kommentar og jeg husker stadig din fars begravelse tydeligt. Den mindede mig nemlig om min fars begravelse, hvor der var mødt så mange mennesker op, at de ikke kunne være i kirken. Jeg husker din fars begravelse, som det var en meget elsket mand, alle sagde farvel til med masser af gode minder og sjove historier midt i al sorgen. Så det var en svær sang for mig at synge, jeg skulle jo helst ikke begynde at tude midt i det hele 😉
      Begravelser er sådan en smuk oplevelse, samtidig med at den er så trist synes jeg, og jeg har det på helt samme måde som dig, jeg tror også de kan følge med 🙂 Mine drenge har ihvertfald en stjerne, der er morfar <3

      Det ser så spændende ud med Grønland, og jeg håber du nyder det rigtig meget og ellers også har det rigtig godt!!
      Knus fra mig 🙂

  2. Kære søde Stine,!
    Smukt sunget forstår så godt hvordan du har det, svært er det at miste dem man holder allermest af, har selv prøvet det, og det gør ondt. Positivt er det at du har en skøn familie med de tre herlige mænd. Knus Gøf

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.