Jeg har været facilitator for en sangskrivningsworkshop på Tønder Musik & Teaterhøjskole. Det er i forbindelse med, at menneskerettighederne fylder 70 den 10. december 2018.
En repræsentant fra Amnesty International fortalte først lidt om menneskerettighederne og FN og delte en folder ud med menneskerettighederne på skrift, som eleverne på højskolen, så skulle læse og diskutere.
Derefter skrev vi keywords ned, og jeg delte dem så op i 4 grupper og fordelte vers og omkvæd, og derefter blev de sendt ud i forskellige lokaler, for så at skrive tekst til sangen.

Vi mødtes igen efter 20-30 minutter og hørte, hvad de havde fået skrevet og prøvede at synge det, og de blev så på ny sendt ud i nye grupper, hvor de så skulle finpudse stykkerne med respekt for de andres arbejde.

Derefter skrev vi sangen rent, printede den og så optog vi en lille video, hvor de synger deres tekst med melodi.